Første møde - Amélie

Lena var lige ankommet til sin kommende dronnings slot ... det var stort om imponerende, et smukt sted i et smukt land, men .. måske var det noget hun bildte sig ind, men det virkede som om der hang en sky af sorg over landet og i særdeleshed slottet ... og var det virkelig så underligt? Lenas brud og landets prinsesse var forbandet og ville snart dø. Det jorde Lena trist bare at tænke på det, og hun kendte hende ikke engang.. hvad ville det så ikke gøre for de stakkels folk der havde levet med hende hele hendes liv? Nej, det måtte ikke være til at bære ..

Lena havde det skidt ved tanken om at gifte sig med den stakkels døende kvinde .. var det virkelig sådan nogen ville ende deres liv? Gift med en fremmede mand, der så ikke engang var en mand ... men .. Lena havde ikke noget valg, og .. forhåbentligt ville prinsessen ikke tage det for skidt.

Lena rettede lidt på sit tøj, tog en dyb indånding ... og gik ind i tronsalen, hvor hun skulle møde sin udkårne!

Amélie sad ved sin plads på tronen og ventede på sin kommende mand. It meant nothing, this was no marriage of love. This was a marriage of power. En hvilken som helst prins kunne have valgt hende, det var ikke hun der var prisen. Det var kongeriget. Amélie skulle dø, snart. They all knew. As her family had grown more and more sorrowful, so had Amélie grown less and less to care. Her skin colder and with it her heart… she was no longer touched by her parents tears, or her hold friends concern. She did only walk through life, until it was no more. And no more it would be soon. She felt it. As it was supposed to be.

Hun vendte roligt blikket imod dørene der blev åbnet. Hun sad stille på sin trone og bevægede sig knapt. Ved hendes side sad hendes forældre, both saddend by the faith they could not escape. But willing to greet the prince who would soon take over their kingdom… and have their daughters hand for a short while.

Lena kom ind i salen og et øjeblik var det eneste hun kunne tænke på, hvor smuk prinsessen så ud .. smuk og kold. Som en isstatue .. eller et overjordisk væsen. Det fjernede luften fra hendes lunger og gjorde det svært at tænke .. i hvert fald til hun fik øje på forældrene .. så triste .. og hun huskede nu pludselig, hvad hun kort havde glemt. Den smukke skabning ville snart dø .. det var lige til at begynde græde over ...

Hun rømmede sig for at komme af med klumpen i halsen, og bukkede elegant! "Greetings!"

"Prince Leo" hilste kongen og smilede venligt til Lena "you are very welcome"

Amélie lod blikket glide over prinsen... he was not a tall man... nor fierce. But he had a handsome face, and a warm voice... strange. Hun betragtede ham med et uinteresseret udtryk.

Dronningen så kort mod Amélie og så mod Lena "this is our daughter, princess Amélie." præsenterede hun og gav sin datter et blik.

Amélie hilste, for det var hvad der var forventet. "Greetings."

Lena bukkede igen og sank en klump, mens hun så på den smukke kvinde. "En fornøjelse at møde Dem, luv" hilste hun og gik lidt tættere på, ikke sikker på, hvad der var høfligt at sige i sådan en situation ..

"So you are the man who is to be my husband" svarede Amélie

Forældrene skævede kort mod Amélie og kongen rømmede sig "as you know... my daugther is cursed..." begyndte han, det påvirkede også hendes humør..

Lena nikkede til Amélie og sank en klump. "Yeah .. that's me" sagde hun og prøvede sig med et smil .. men det var jo ikke underligt kvinden ikke var glad .. hun så mod forældrene. "Oh yeah, I know"

"I beg you do not take our daughters ... greetings too personal, the curse has effected her spirit as well as the rest" sagde dronningen... trist.

Amélie betragtede Lena... something about the man made her want to look.

Lena nikkede hurtigt. "Of course!" sagde hun og rynkede brynene. "I mean .. of course it wouldm and I wouldn't!"

"He is getting the kingdom, I am sure he can handle a cold greeting." sagde Amélie

Hendes forældre så mod hende, lidt bekymret for at prinsen skulle skifte meningen inden ægteskabet!

Lena rynkede brynene og tøvede lidt .. hun rømmede sig forlegent. ".. det rt altså meget forståelligt at hun .. ja .. ikke er i det bedste humør med alting .. "

"Is it?" spurgte Amélie og hævede et øjenbryn, not a fan of this prince and her parents having a conversation like she was not there "I am not dead yet."

Hendes forældres udtryk went from sad to sad

Lena blinkede og sank en klump .. hun så hurtigt på Amélie og rynkede brynene. "I'm sorry luv .. " hun tøvede lidt .. hvad sagde man til det? ".. I didn't mean it like that .. "

"Did you not?" spurgte Amélie roligt og lod blikket hvile på Lena "how did you mean it then, prince Leo?"

Lena tøvede og rynkede brynee lidt. "Altså .. bare, ja at det ikke er underligt du har det skidt?" sagde hun lidt tøvende.

"I do not feel bad. In fact I feel not much at all." svarede hun roligt.

Amélie forældre så bekymret på deres datter og lidt bekymret på prinsen..

Lena rynkede brynene og tøvede lidt. ".. det lyder da heller ikke så rart!"

"Perhaps if I felt something, I would agree" sagde hun og betragtede Lena..

Forældrene rømmede sig lidt

Lena rynkede brynene og tøvede lidt. ".. så .. du føler slet ikke noget?" spurgte hun bekymret

"No, I do not." svarede Amélie