Første møde - Angela

Så var dagen kommet. Efter mange års venten i resgneret irritation, var det nu. Moira skulle møde sin kommende brud, og så skulle de giftes. Konge og dronning af kongeriget Éire. Konge og dronning? Men skulle Moira ikke giftes med en brud? Jo, det skule hun. Men Moira var kongen. En fuldstændig latterlig plan, som hun også havde informeret sine forældre om. Men de havde ikke været til at rykke, Moira havde ikke fået en bror, Ziegler huset havde ikke fået en søn, og så måtte det jo være sådan, for gidtes skulle de.

Moira ville ikke giftes, og da slet ikke med en eller anden tomhjernet prinssese. Angela. Nej, den eneste der havde rørt hendes hjerte var Mercy, en mand hun havde skrevet med gennem de sidste mange år .. Mercy var selvfølgelig ikke hans sande navn, Moira havde endnu ikke opnået den fortrolighed der skulle til for at få det, det var et dæknavn. Moira havde givet denne mand sit hjerte, og ingen anden havde ret på det.

Hun stod, klædt på i sit fulde antræk, og ventede på ankomsten af prinsesse Angela. Hun rynkede på næsen og fnøs. Well, it was how it was, but she would not enjoy it!

Angela sad og så ud af vinduet i kareten imens hun blev ført til sit nye hjem og sin kommende ægtemand. Hun var blevet klædt i sin smukkeste kjole af tyndt, fint silkestof, kun overgået af kjolen hun skulle giftes i… og giftes skulle hun. Til en mand. Selvfølgelig. Prins Morgan, prinsen fra naboriget, som hun havde været forlovet med siden fødsel…

Men Angela var ikke forelsket i Morgan, faktisk havde hun ikke mødt manden… Angela var forelsket i en kvinde. En kvinde ved navn Moira. Moira var en intelligent kvinde, der skrev lange, poetiske og skarpe breve. Hun kunne blive forarget, underholdt, klogere og rørt i et enkelt af kvindens breve… og hun havde mange. Alle pakket med herhen, men godt gemt.

Hun havde skrevet til kvinden under et dæknavn, Mercy, og fortalt hende at hun var en mand. Det var startet uskyldigt, bare for at gøre det mindre tydeligt hvem hun i virkeligheden var… men Moira, i troet om at Angela var en mand, havde ladet sit hjerte dele i smukke breve og lange digte og Angela havde gjort det samme. Men nu skulle hun giftes… Moira var også forlovet… det kunne aldrig været blevet dem… selv hvis de begge havde været frie, så ville Moira havde Mercy, en mand, ikke Angela… very much a woman.

Kareten stoppede og Angela blev eskorteret ud af sine vagter, klar til at møde sin ægtemand. She felt sick.

Moira sad i en af slottets stuer og ventede på sin brud. De ville ikke dele semg før de var gift, og det var anset spm upassende for dem at være alene. Derfor ventede Moira på prinsesse Angela i sin yndlingstue, hvor hun kunne få tiden tl at gå med en god bog! I stuen var der placeret livvagter, der også gjorde dobbelt tjeneste som anstandsdamer!

En tjener var klar til at tage imod Angela og fører hende til stuen!

Angela smilede prøvende til tjeneren og fulgte med ind til stuen. Hun lod blikket glide over omgivelserne, hendes nye hjem... it was strange to think this was where she were to live for the rest of her days... she had not much to hope for, but that her husband was at the very least a kind man...

Moira nærrede et svagt håb om at prinsessen ike ville komme .. måske vognen var væltet på vejen og hun havde knækket nakken? .. men ak nej, der kom hun jo. Hun løftede kort blikket fra sin bog og så kvinden an .. blond, ikke utiltalende at kige på, men .. hm, det var jo ikke den inteligente, passionerede mand hun havde skrevet med de sidste år. Hun hævede t øjenbryn af kvinden. "Then you made it" sagde hun, ikke begejstret

Angela så overrasket på prinsen. In many ways he was… a lot better than she had feared. When he sat quietly. Then he looked at her and opened his mouth. She could feel the resentment from here! Hun rynkede brynene “I did” gav hun ret og rømmede sig, måske hun lagde for meget i hans tonefald… ”.. you have a lovely castle.” forsøgte hun sig med.

Moira så skeptiske på hende. How fortunate" sagde hun, lidt sarkastisk. "I was not aware, but now you have opened my eyes". Hun så ned i sim bog igem. Spilid af tid.

"..." Angela var et øjeblik paf. He... what...? Hun rynkede brynene og rettede ryggen lidt. At least she was trying to be nice. It wasn't like this was her choice either. "It must be an interesting book?"

Moira så op igen og hævede et øjenbryn. "It is. And yet, knowing this, you keep interupting my reading". Moira så ned i bogen igen

Angelas øjne blev smalle. What on earth was his problem? "Well, I shall put and end to that quickly." fnøs hun og vendte rundt og begyndte at gå!... what a horrible man! Hun ville finde sig et rum alene, she had no interested in that sort of conversation!

Moira så kort op fra sin bog. "Thank you, that would be most appreciated" .. så så Moira ned i bogen igen!

Angela var gået!... måske med et par vagter hurtigt efter sig (?) Hun forlangte at blive ført til et værelse e.e'

Moira sukkede svagt og lukkede bogen, hun burde nok sikre sig prinsessen ikke for vild på slottet. Hun satte efter hende!

Angela snakkede med vagter om hvor ting var og var sat afsted imod værelset!

Moira fulgte efter hende! "I see I wasted my tim, you found your way without help"

Angela kastede et blik mod Moira og rynkede brynene lidt "did you come to help me?" spurgte hun, skeptisk.

Moira hævede et øjenbryn. "And a waste of time it was"

Angela fnøs "sorry to have inconvenienced you, your grace" sagde hun, lidt køligt..

Moira nikkede kort til kvinden. "You are forgiven" sagde hun. "I suppose it wasn't really your fault"

Angela skulede til Moira, not a fan e.e'