Bryllupsnat - Amélie

Det havde været et smukt bryllup! Det smukkeste Lena nogensinde havde set. Storslåede dekorationer på et vidunderligt slot. Bruden havde været iklædt den smukkeste kjole og Lena selv hade været i sit bedste tøj. Det havde bestemt været en cermoni uden lige .. og dog .. og dog hang der stadig en tung, mørk skygge over det hele. Der var ingen rigtig glæde blandt gæsterne, ingen dyb forelskelse mellem de to ægtefolk ... på trods af, hvor meget der var, manglede det vigtigste, ånden.

Alligevel var Leo blevet giftet til Amélie. Folk havde hjuplet, de havde sagt deres løfter og cermonien var blevet holdt. Lena var nu en gift kvinde .. eller en gidt mand? Med et kongerige ventende på sig ... Men selvom hun vidste det var noget hun burde glædes over .. så græd hendes hjerte, hver gang hun tænkte på den stakkels, frosne kvinde .. hun ville ønske, der var noget hun kunne gøre for hende.

Så var det efter cermonien og .. uhm .. ja .. så var det jo bryllupsnaten. Lena og Amélie havde begge trukket sig tilbage til deres nu delte værelse, mens Lena prøvede at komme på, hvad hun skulle sige eller gøre. Dette var den værste del .. Amélie ville ikke blive glad .. og hun var i forvejen ikke glad!

Amélie gik ind på værelset og satte sig på sengen. Alt var gået som hendes forældre havde ønsket, som folket havde forventet og som hendes ægtemand var blevet lovet. She had done what she was supposed to. And now it was the wedding night.

Amélie så kort mod sin mand og overvejede om han var interesseret i denne del af ægteskabet. De kunne ikke nå at få et barn. Hun var kold at røre ved, blå at se på og en forbandet kvinde. Men han var en mand og det var hans ret hvis han ville have den.

Lena skævede mod Amélie og rødmede forlegent .. hun gik sådan lidt usikkert over og satte sig ved siden af hende på sengen. Det var første gang de var rigtigt alene sammen, første gang det bare var dem. Lena skævede mod hende igen. ".. oi luv"

"Salut." svarede Amélie og betragtede hende med rolige, afventende øjne!

Lena rødmede og så hende ind i øjnene. "... you have really pretty eyes, luv .. "

"Merci." Amélie lod blikket glide over manden "yours are warm."

Lena rødmede og rømmede sig lidt forlegent. "Oh .. uhm .. thanks luv" sagde hun og smilte varmt til hende

Amélie lod blikket glide over hende "all about you is warm.." hun rakte hånden ud og rørte prøvende Lenas hånd, hendes egen hånd var koooooooooold

Lena rødmede og gav hendes hold et klem. "You feel cold" sagde hun bekymret og rykkede lidt tættere på hende. "Are you freezing?"

"No" sagde Amélie "I don't feel the cold"

Lena tøvede og lagde nu alligevel en arm om hende for at holde hende varm. ".. men du kan mærke varme?"

"Yes" hun smilede ganske svagt "I feel your warmth.."

Lena rødmede .. havde hun lige smilet??? ".. Men altså, ikke kulde?" .. hun nussede hendes arme!

"No, just your warmth" sagde Amélie og rynkede brynene lidt "I usually don't feel the warmth.."

Lena rødmede .. og prøvede at varme hende mere op. "Oh ... så håber jeg jeg kan varme dig lidt op, luv!"

".. perhaps you can.." sagde Amélie, undrende da hun følte sig lidt varmere med Lenas arme om sig

Lena rødmede og smilte lettet. "Good" sagde hun og trak hende tæt ind mod sig!

Amélie undrende sig... hun lagde prøvende armene om Lena og betragtede hende ".. you must be cold?"

Lena rødmede lidt og rystede på hovedet. "Not bad, luv" forsikrede hun og nussede hende på ryggen

".. can I believe that?" spurgte hun for sig selv.. og kunne godt lide følelsen af Lenas fingre..

Lena nikkede hurtigt. "Yeah! Så længe du bliver lidt varmere" forsikrede hun!

Amélie rynkede brynene.. og rykkede sig en smule væk "being too cold is dangerous" informerede hun hende

Lena fulgte bestemt med hende! "Ej, luv, I'm not that cold" sagde hun og grinte lidt

"Hm.." Amélie lod blikket glide over hende.. even her laugh was warm... interesting.....

Lena rødmede mere og smilte stort til hende .. Amélie havde et meget smukt ansigt. "I'm fine, luv"